Google har fremlagt sit syn på, hvordan reglerne for ophavsret bør håndtere træning af generativ kunstig intelligens. I en tale ved Global Forum on Intellectual Property i Singapore argumenterede selskabets præsident for globale anliggender, Kent Walker, for brede undtagelser til tekst- og datamining kombineret med tekniske muligheder for fravalg.
Forslaget er et politisk indlæg fra en af verdens største AI-udviklere og skal læses som Googles interesse og vurdering – ikke som en neutral beskrivelse af gældende ret. Debatten om, hvorvidt træning på ophavsretligt beskyttet materiale kræver licens, behandles forskelligt på tværs af lande og er fortsat genstand for både lovgivning og retssager.
Fokus på output og anvendelse
Google mener, at eksisterende ophavsretlige principper primært bør rette sig mod det indhold, et AI-system producerer, og den måde værktøjet anvendes på. Selskabet fremhæver filtre mod direkte kopiering, procedurer til at få krænkende materiale fjernet og værktøjer, der kan markere eller identificere AI-genereret indhold.
Når det gælder selve træningen, sammenligner Google modellernes mønstergenkendelse med menneskers læring fra tidligere værker. På den baggrund advarer selskabet mod et krav om individuelle kommercielle licenser til alt offentligt tilgængeligt træningsmateriale. Kritikere og rettighedshavere kan omvendt anfægte både sammenligningen og fordelingen af den økonomiske værdi; talen præsenterer ikke deres positioner.
Opt-out som foreslået kompromis
Googles foretrukne model kombinerer adgang til træning og såkaldt grounding med maskinlæsbare fravalg. Selskabet peger blandt andet på Google-Extended og robots.txt som mekanismer, der kan signalere, at indhold ikke ønskes anvendt i bestemte AI-sammenhænge.
Google åbner samtidig for kommercielle aftaler mellem AI-udviklere og rettighedshavere. Ifølge selskabet kan klare grundregler gøre sådanne forhandlinger lettere. Hvor effektivt et opt-out fungerer i praksis, og om det giver skabere tilstrækkelig kontrol og betaling, er fortsat et centralt åbent spørgsmål.
Særskilte regler mod deepfakes
Talen behandler også vildledende digitale kopier af personers ansigt og stemme. Her vurderer Google, at ophavsretten ikke er det rette hovedværktøj, fordi problemet i højere grad handler om identitet, efterligning og vildledning. Selskabet efterlyser målrettede regler og fremhæver samtidig tekniske løsninger som SynthID og YouTubes registrering af ansigtslighed.