OpenAI har den 10. september 2026 fortalt historien om César de la Fuente, en bioingeniør, der leder et tværfagligt laboratorium. Han bruger ChatGPT og Codex til at lede efter nye molekyler, der kan bekæmpe bakterier og andre mikrober.
Et stort og uløst problem
Ifølge OpenAI forårsagede antimikrobiel resistens omkring fem millioner dødsfald i 2021, og tallet ventes at fordobles frem mod 2050. Der er desuden ikke udviklet en ny klasse af antibiotika i 50 år.
Sådan bruger laboratoriet AI
Forskerne søger i genomer fra både nulevende og uddøde organismer efter stoffer, der kan være kandidater til nye lægemidler. ChatGPT bruges til at formulere hypoteser og analysere resultater, mens Codex hjælper med at skrive og forbedre kode og behandle store datasæt. Hertil kommer deep learning-modeller, som er trænet til at genkende mønstre i biologiske sekvenser.
Den indledende søgning efter kandidater er ifølge de la Fuente gået fra år til timer. AI'en har også gjort det lettere for medarbejdere at arbejde på tværs af fagområder som biologi, kemi, datalogi og ingeniørvidenskab, og på tværs af modersmål.
Laboratorieforsøg er stadig nødvendige
De la Fuente understreger, at forudsigelser fra AI skal bekræftes med eksperimenter i laboratoriet, og at man altid skal dobbelttjekke, om svarene er korrekte.
